Udskriv

Indlæg om emne: patchwork

Læs om patchwork og quiltning


Stofmutters blog for "os, der leger med stoffer" - læs om patchwork og quiltning og få tips og trix til en sjovere syning

Udgivet d. af

Cm eller inch ?

linealer_002

Da jeg for mange år siden startede med patchwork ,var jeg ret irriteret over, at jeg skulle bruge inch. Jeg syntes, det var besværligt og unødvendigt, når vi nu bor et sted, hvor man bruger cm. Hvorfor skulle jeg så bruge inch? Så jeg holdt fast ved cm og brugte det, lige ind til jeg skulle sy en traditionel block. Jeg troede, jeg kunne omsætte målene til cm, men det er rigtig svært at skære 3,32 cm helt præcist, og min block blev vind og skæv, og de enkelte dele passede bare ikke sammen. Problemet ligger i, at man skal bruge 1/4 inch sømrum, det giver nogle vanvittige mål, som ikke er til at skære præcist. Man kan sagtens omsætte en block til cm, men når man skal tillægge sømrum, så kommer problemet.

Jeg bøjede mig i støvet og gik over til inch: Og jeg anskaffede mig linealer med inch.  Da jeg havde sat mig ind i måleforholdene, blev jeg rigtig glad for at bruge inch, det gør arbejdet meget nemmere, må jeg indrømme. I dag bruger jeg både cm og inch afhængig af, hvad jeg laver.

Tips

- som udgangspunkt kan du anvende inch til al patchwork

- et mønster med inch skal skæres med inch - undgå at omregne et mønster med inch til cm, det bliver alt for svært at skære præcist, og så kommer mønsteret ikke til at passe

- når du syr traditionelle blocke, så skal du bruge inch for at få de enkelte dele til at passe sammen - undtagen log cabin, her kan du sagtens bruge cm

- ved alt andet patchwork, kan du sagtens bruge cm, dvs patchwork, hvor man tilpasser og skærer delene til undervejs fx log cabin, eller hvor man bare syr kvadrater eller trekanter sammen. Dog skal sømrummet altid være 1/4 inch.

1 inch = 2,54cm.

På nettet kan du finde sider, der omregner cm og inch.

Du kan få linealer med inch eller cm. Og de fleste skæreplader har cm på den ene side og inch på den anden.

God fornøjelse med din syning

Marianne

Læs hele posten
Udgivet d. af

Vaske eller ikke vaske ?

Læs hele posten: Vaske eller ikke vaske ?

Skal man vaske sine stoffer, inden man syr?

Det er et spørgsmål, som jeg ofte får, og det er ikke lige til at svare på. Spørger man i en forretning, vil man altid få svaret, at det anbefales, at man vasker, inden man syr. Og nogle mennesker har som princip, at de altid vasker, inden de syr. Andre vælger at vaske først af bitter erfaring. Og atter andre syr først og vasker bagefter og har aldrig oplevet problemer med det.

Vi syr jo som regel med bomuldsstof og i gamle dage krøb bomuldsstoffer meget. Det betød, at hvis man syede først og vaskede bagefter, så blev ens tæppe ofte både vind og skæv. I dag kryber bomuldsstoffer næsten ikke med undtagelse af bomuldsjersey, der kryber ret meget på den lange led, men det kan man tage højde for ved at forlænge de enkelte dele. Faste bomuldsstoffer kryber så lidt, at det ingen betydning har for det færdige resultat.

I bomuldsstof kan der være meget overskudsfarve især i røde, mørkeblå og sorte stoffer, og det kan være en god grund til at vaske, inden man syr, for så undgår man, at farverne løber ind i de andre stoffer. Og det er bare brandærgerligt, at man har brugt et halvt eller måske helt år på en quilt, og så bliver den ødelagt i vask. Men det er der råd for. Den første gang, man vasker quilten i vaskemaskinen, vedlæges et par klude fra fx "Dr. Beckmann; Colour & Dirt Collector"., så undgår man misfarvninger. Quilts vaskes i vaskemaskine på 3 grader skåneprogram. Derefter lægges de fladt til tørre.

Bomuldsvat og bambusvat kryber - og de kryber ret meget! Det betyder, at hvis man ikke vasker dem inden brug, så kryber de første gang man vasker sit tæppe så meget, at quilten får et rynket udtryk. Mange kan godt lide, at tæppet ser sådan ud, for så ligner det et tæppe fra gamle dage. Hvis man ikke bryder sig om det, så skal vattet skyldes op inden brug og lægges fladt til tørre. Vattet bliver lidt foldet, men det kan stryges på lave temperaturer. Vær forsigtig, for vattet kan i vask gå fra hinanden.

Så vaske eller ikke vaske?

Om man vil vaske sine stoffer, inden man syr er et temperamentsspørgsmål. Men i hvert fald bør stoffer vaskes, inden de tages i brug, og det skyldes de mange kemikalier, der er tilført. Nogle er så allergiske over for disse stoffer, at de er nødt til at vaske, inden de syr. Andre kan vente til de er færdige. 

Hvad gør du?

Rigtig god fornøjelse med din syning

Marianne

 

 

 

Læs hele posten
Udgivet d. af

Wäscht man die Schneidematte?

Læs hele posten: Wäscht man die Schneidematte?

Eine Schneidematte ist fast unentbehrlich, wenn man Quilts macht. Hier sind 10 Tips, wenn man seine erste Matte schafft.

1. Eine Patchwork Schneidematte soll selbstheilend sein, damit die kleine Kratzer verschwinden und die Matte hat eine lange Lebenszeit

2. Welche Grösse? 45cm x 60cm ist eine gute Anfängergrösse, diese Matte kann man zum Kursen mitbringen und man kann sowohl Stoffe als Quilts darauf schneiden.

3. cm oder inch? Das hat eigentlich keine Bedeutung, denn man misst mit dem Lineal und nicht der Matte.

4. Es kann einen Vorteil sein, dass beiden Seiten verwendbar sind, aber nicht ein muss.

Wie behandelt man seine Matte?

5. Eine Schneidematte muss flach liegen; auf einem Tisch oder Schrank oder unter dem Bett

6. Deine Schneidematte mag nicht Hitze, so nicht darauf bügeln

7. Schneidematte sauberhalten: mit einem feuchten Tuch oder Radiergummi oder Fusselrolle

8. Rollschneider muss scharf sein, sonst schneidet er zu tiefe und breite Kratzer, die nicht geheilt werden können.

9. Eine neue Matte kann ein bisschen riechen. Das kann man mit Wasser und Essig entfernen.

10. Ja, man soll ab und zu die Schneidematte waschen - Sie liebt Feucht! - Die Matte nass machen, dann mit milder Seife und einer Bürste saubermachen, abspülen und flach trocknen.

Viel Vergnügen mit deiner Schneidematte

Marianne

Stofmutter

skereplade_001

Læs hele posten
Udgivet d. af

Hvor kommer patchwork og quiltning fra ?

Læs hele posten: Hvor kommer patchwork og quiltning fra ?

Amerika vil nogle måske sige. Fra Amish-folket vil andre måske gætte.

Men nej. Begge dele er endnu ældre og kommer fra forskellige steder i verden; fx Mellemøsten og Asien. Quiltning betyder at sy to stykker stof sammen med et lag vat, hvor syningen skal holde på vattet. Det kommer af det latinske ord "culcita", som betyder "udstoppet sæk". Det kan nemt spores tilbage til det gamle Egypten (34000 f.Kr.), hvor man bl.a. brugte metoden til at lave dyner af. Disse bragte korsridderne med hjem til Frankrig og England, hvor ordet blev ændret til "quiltning", og på dansk kom det til at hedde "vattæppe". I middelalderen brugte ridderne vatteret tøj under deres rustninger, bl.a. for at beskytte sig. Eller til skeder til deres våben.

Quiltemetoden har også været kendt af kineserne i hundredvis af år. Tænk bare på de vatterede jakker fra Kina (Mao-jakken). Her er vatteringen blevet brugt til dels at isolere tøjet, så man kunne holde varmen om vinteren og i de kolde egne. Og også her har man anvendt metoden til frembringelse af tøj til beskyttelse af soldater. 

Med korsriddere, opdagelsesrejsende og kolonisering er teknikkerne bragt til Europa, især England, som siden bragte metoderne til USA, da de emigrerede.

Jamen, hvad så med patchwork? Den må da komme fra Amerika.

Patchwork betyder "at arbejde med små stykker", fx at sy små stykker stof sammen til et større stykke. Og nej, den teknik kommer heller ikke fra USA. Der er fundet patchwork fra f.Kr. i både Kina, Indien og Egypten. I perioder, hvor adgangen til stof har været begrænset fx pga fattigdom, krig, handelsblokader eller andet, ja, så har kvinderne været nødt til at være opfindsomme, for familien skulle jo have tøj på kroppen og tæpper til at dække sig med om natten. Og så har de måttet klare sig med det, de havede; repareret med små lapper, sy tæpper af rester og sy nyt af gamler laser.

quilt_historie

Hvad er det så, der kommer fra Amerika?

I 1700-tallet starter udvandringen fra Europa til USA. Pga fattigdom, dårlig høst, drømmen om et bedre liv osv trækker europæere teltpælene op og drager vest på. Tusindvis af mennesker trodser strabadserne og begiver sig først ud på en månedsvis lang sejlads for derefter at tilbringe yderligere måneder på en waggon på vej ud i det vilde vest. Her er ingenting. Her har man kun det, man har bragt med sig bl.a. ens kunnen. Livet er hårdt for de første nybyggere; de kommer til ingenmandsland, træer skal fældes for at lave marker, huset skal bygges, mad skal skaffes og tilberedes, alt skal man lave selv. Det er derfor, at vi skal helt frem til 1800-tallet. før vi ser de første quilts med mønstre, som vi kopierer og leger med i dag. 

I 1800-tallet bliver symaskinen opfundet og med jernbanens indtog i midten af 1800-tallet og postordrefirmaernes start, så kan disse bringes ud til selv den fjerneste afkrog. I jernbanens første år bringes 80.000 symaskiner vest-på. Det er temmelig mange, når vi tænker på, hvor få mennesker der faktisk boede der. De travle kvinder brugte symaskinerne til at sy tøj og patchwork på. Selv Amish-folket anskaffer symaskiner, de er dog drevet med håndsving eller gas. Englænderne bragte "paper piecing" med sig, dvs at man syer patchwork på/med papir fx brugte man aviser eller breve bl.a. for at stive stoffet af. Så side om side med symaskinerne sys quilts enten i hånden eller på maskine afhængig af, hvad man havde råd til, hvilket man kan se på de gamle quilts. Som regel blev quiltsene dog håndquiltet. Men man ser også maskinquiltede tæpper. Det er her amerikanerne udvikler patchworken. I de små samfund mødes kvinderne og eksperimenterer, udveksler erfaringer og inspirerer hinanden, og det er her bl.a "blokkene" opstår og spredes. Kvinderne kigger sig omkring på deres omgivelser og lader sig inspirere af de mønstre, der er i dagligdagsting som fx stjernerne på himlen ("Stars of...") , mælkespandens låg ("Churn Dash"), møllevinger ("Windmill") og mange flere i deres arbejde med patchworken. Denne udvikling hænger sammen med muligheden for at få stof. Ja, der bruges rester og gamle, lasede skjorter. Men jernbanen og postordrefirmaerne har gjort det muligt at få stof tilsendt. I specielt England er industrialiseringen godt i gang, og det betyder, at der produceres stof i lange baner, som bla.a eksporteres til USA. Det er nu nemt at få stof, det er nemt at få en symaskine og det er nemt at få aviser, hvor nye blokke og inspiration spredes hurtigt. Og derfor udvikles patchwork og quiltning i USA.

I perioder går quiltningen i stå, nok fordi vi bliver rigere og har råd til at købe færdige varer. men i midten af 1900 får den en opblomstring og her udvikler amerikanerne teknikkerne, så vi i dag har linealer, skabeloner og pap i alverdens former. I 1960´erne med hippitiden søger vi tilbage til rødderne, og applikationer og patchwork bliver efter en længere pause igen populært især på børnetøj. Og også i Danmark, hvor det af en eller anden grund mest er paper piecing, der vinder frem.

Fremtiden for patchwork og quiltning??

For nogle år siden opstod en helt ny bevægelse indenfor patchwork og quiltning i USA; "Modern Quilting". Egentlig en misvisende titel, synes jeg, for det, de gør, er at gå tilbage til rødderne, dengang man eksperimenterede og afprøvede og inspirerede hinanden til nye mønstre med geometriske figurer og mønstre. Det er mønstre og quilts, der er inspireret af det liv, vi lever nu og de omgivelser, vi har, og som passer til et moderne hjem. Det er en forening, der vokser med lynets hastighed og worldwide. For i dag sker udviklingen lynhurtigt pga nettet. Vi behøver ikke vente på månedens avis, men kan i et splitsekund finde inspiration på velkendte blogs, pinterest, websides og Instagram, så nye blokke og inspiration spredes med lynets hastighed.

modern_quilting

Men hvad med Danmark? Her har vi i snart 50 år haft tradition for at kopiere gamle mønstre og sy over pap, som af en eller anden grund har været den foretrukne metode. Er det en hobby, der er ved at dø ud / tage en pause, som vi har set med andre hobbier? Fx har strikning og broderi været "dødt" i snart 30 år for nu at genopstå i et moderne design og nye spændende metoder og teknikker og sjovt garn. Og hækling, som jeg elskede som ung, har nærmest været ikkeeksisterende i 40 år for nu at live op på nye friske måder og være hot, hot. Eller følger vi med den amerikanske bølge og gør patchworken nutidig, legende og eksperimenterende ? Har dansk patchwork og quiltning brug for en pause, for at genopstå i nye former? Skal vi holde fast i vores traditioner med at sy over pap, som vi har gjort i snart 50 år? Skal vi kopiere quilts, eller skal vi gøre som de gjorde i gamle dage; eksperimentere, udvikle, afprøve? 

Hvad tænker du? Hvor er vi på vej hen i Danmark? 

 

 

 

 

 

Læs hele posten