Drucken

Blog

Blog über Patchwork und Quiltning
Aktuelle Inhalte als RSS-Feed anzeigen

Blog über Patchwork und Quiltning

Stofmutters Blog über Pathwork und Quiltning mit Tips und Trix für "uns, die mit Stoff spielen".


Veröffentlicht am von

Vaske eller ikke vaske ?

Gesamten Beitrag lesen: Vaske eller ikke vaske ?

Skal man vaske sine stoffer, inden man syr?

Det er et spørgsmål, som jeg ofte får, og det er ikke lige til at svare på. Spørger man i en forretning, vil man altid få svaret, at det anbefales, at man vasker, inden man syr. Og nogle mennesker har som princip, at de altid vasker, inden de syr. Andre vælger at vaske først af bitter erfaring. Og atter andre syr først og vasker bagefter og har aldrig oplevet problemer med det.

Vi syr jo som regel med bomuldsstof og i gamle dage krøb bomuldsstoffer meget. Det betød, at hvis man syede først og vaskede bagefter, så blev ens tæppe ofte både vind og skæv. I dag kryber bomuldsstoffer næsten ikke med undtagelse af bomuldsjersey, der kryber ret meget på den lange led, men det kan man tage højde for ved at forlænge de enkelte dele. Faste bomuldsstoffer kryber så lidt, at det ingen betydning har for det færdige resultat.

I bomuldsstof kan der være meget overskudsfarve især i røde, mørkeblå og sorte stoffer, og det kan være en god grund til at vaske, inden man syr, for så undgår man, at farverne løber ind i de andre stoffer. Og det er bare brandærgerligt, at man har brugt et halvt eller måske helt år på en quilt, og så bliver den ødelagt i vask. Men det er der råd for. Den første gang, man vasker quilten i vaskemaskinen, vedlæges et par klude fra fx "Dr. Beckmann; Colour & Dirt Collector"., så undgår man misfarvninger. Quilts vaskes i vaskemaskine på 3 grader skåneprogram. Derefter lægges de fladt til tørre.

Bomuldsvat og bambusvat kryber - og de kryber ret meget! Det betyder, at hvis man ikke vasker dem inden brug, så kryber de første gang man vasker sit tæppe så meget, at quilten får et rynket udtryk. Mange kan godt lide, at tæppet ser sådan ud, for så ligner det et tæppe fra gamle dage. Hvis man ikke bryder sig om det, så skal vattet skyldes op inden brug og lægges fladt til tørre. Vattet bliver lidt foldet, men det kan stryges på lave temperaturer. Vær forsigtig, for vattet kan i vask gå fra hinanden.

Så vaske eller ikke vaske?

Om man vil vaske sine stoffer, inden man syr er et temperamentsspørgsmål. Men i hvert fald bør stoffer vaskes, inden de tages i brug, og det skyldes de mange kemikalier, der er tilført. Nogle er så allergiske over for disse stoffer, at de er nødt til at vaske, inden de syr. Andre kan vente til de er færdige. 

Hvad gør du?

Rigtig god fornøjelse med din syning

Marianne

 

 

 

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Hvordan vælger man stof til patchwork ?

Gesamten Beitrag lesen: Hvordan vælger man stof til patchwork ?

Vi ved jo godt, at det er vigtigt at vælge de rigtige patchworkstoffer til det næste projekt, for det er ofte stoffernes farver og mønstre, der gør forskellen på en middelmådig og en fantastisk quilt. Og det er så ærgeligt at stå med færdigt tæppe, og så kan man ikke se mønsteret, fordi farverne glider ind i hinanden.

Til patchwork dur alle former for stof: fx polyester, gamle skjorter og t-shirts, uld og bomuldsstoffer.Alt kan bruges, men ikke nødvendigvis sammen, da de vaskes forskelligt. Så først og fremmest skal du vælge stof ud fra, hvad din færdige quilt skal bruges til.

Pas på gamle stoffer - De kan være så slidte, at de mørner. Det kan betyde, at første gang, du vasker din quilt, så revner de gamle stoffer. Øv, hvor ærgerligt, når man har brugt så mange timer på et stort arbejde. Pas også på løst vævede stoffer, for de kan skride i sømmene,

En nem måde at vælge stof på:

1. Start med at vælge et stykke mønstret stof, som har flere farver - gerne 5 farver - et stof, du rigtig godt kan lide

valg_af_stof_001

2. Kig godt på farverne i stoffet. Ude i kanten er der små farveklatter, som viser de farver, der er brugt i stoffet, brug dem som guideline.

3. Vælg tone-i-tone stoffer, småmønstrede og ensfarvede stoffer som passer til de farver, der er i dit stof.

valg_af_stof_003

3. Sørg for, at du har både lyse, mellem og mørke farver for de giver liv til dit patchwork

4. Læg de valgte stoffer op i det mønster, du havde tænkt dig. Sy en prøve med stofferne og se om de dur, eller om der mangler noget.

tea_pot_cosy_006

5. Undervejs kan man være nødt til at justere sit farvevalg, måske tilføje flere farver eller skifte nogle ud, indtil man er tilfreds.

God fornøjelse

Marianne

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Wäscht man die Schneidematte?

Gesamten Beitrag lesen: Wäscht man die Schneidematte?

Eine Schneidematte ist fast unentbehrlich, wenn man Quilts macht. Hier sind 10 Tips, wenn man seine erste Matte schafft.

1. Eine Patchwork Schneidematte soll selbstheilend sein, damit die kleine Kratzer verschwinden und die Matte hat eine lange Lebenszeit

2. Welche Grösse? 45cm x 60cm ist eine gute Anfängergrösse, diese Matte kann man zum Kursen mitbringen und man kann sowohl Stoffe als Quilts darauf schneiden.

3. cm oder inch? Das hat eigentlich keine Bedeutung, denn man misst mit dem Lineal und nicht der Matte.

4. Es kann einen Vorteil sein, dass beiden Seiten verwendbar sind, aber nicht ein muss.

Wie behandelt man seine Matte?

5. Eine Schneidematte muss flach liegen; auf einem Tisch oder Schrank oder unter dem Bett

6. Deine Schneidematte mag nicht Hitze, so nicht darauf bügeln

7. Schneidematte sauberhalten: mit einem feuchten Tuch oder Radiergummi oder Fusselrolle

8. Rollschneider muss scharf sein, sonst schneidet er zu tiefe und breite Kratzer, die nicht geheilt werden können.

9. Eine neue Matte kann ein bisschen riechen. Das kann man mit Wasser und Essig entfernen.

10. Ja, man soll ab und zu die Schneidematte waschen - Sie liebt Feucht! - Die Matte nass machen, dann mit milder Seife und einer Bürste saubermachen, abspülen und flach trocknen.

Viel Vergnügen mit deiner Schneidematte

Marianne

Stofmutter

skereplade_001

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Vasker du din skæreplade? - 10 tips til skæreplader

Gesamten Beitrag lesen: Vasker du din skæreplade? - 10 tips til skæreplader

En skæreplade er nærmest uundværlig, når man syr patchwork. Jeg startede med 1 i almindelig størrelse, men i dag har jeg skæreplader i forskellige størrelser, for det gør arbejdet så meget nemmere. Når man anskaffer sin første plade, er her nogle tips:

1. Vælg en selvhelende skæreplade - den holder bare længere, for den heler de skæreridser, man laver

2. Hvilken størrelse? Vælg en plade, der er 45cm x 60cm for den kan klare det meste: den kan vendes og drejes, når der er behov for det. Den kan medbringes på kurser. Den passer til bredden på patchworkstoffer, når de er foldede. Og så er den stor nok til at skære siderne rene på en quilt.

3. cm eller inch? Det har faktisk ingen betydning, for man bruger ikke stregerne til at skære efter - her bruger man i stedet linealen. (Så holder pladen også længere)

4. Det kan være en fordel, at man kan bruge begge sider til at skære på. Jeg bruger den ene side til at skære stof på, og den anden side bruger jeg til det, som griser fx vat og fleece.

Hvordan behandler man sin skæreplade?

5. En skæreplade skal altid ligge fladt enten på et bord, under en seng eller oven på et skab

6. Din skæreplade kan ikke lide varme, så ikke noget med at stryge på den. Og undgå direkte sollys.

7. En ny skæreplade kan lugte, det fjernes med en opløsning af ½ eddike og ½ vand. Påsmør skærepladen og lad det sidde ca 10 min. Så tørres pladen med et håndklæde

8. Hold din plade ren: brug bagsiden til fx vat - gør den ren med et viskelæder - vask den af med en våd klud - brug en fnugrulle - vask den 

9. Sørg for dit skærehjul er skarpt. En sløv rulleskærer ødelægger pladen for den skærer for brede ridser, der ikke kan heles

10. En skæreplade ELSKER fugt! Vask din skæreplade jævnligt: gør pladen godt våd (gerne med eddikevand) fx kan du lægge den i badekarret. Vask med en blød børste eller svamp og mild sæbe fx opvaskemiddel. Skyld pladen og lad den tørre fladt på et håndklæde.

Rigtig mange sy-hilsner

Marianne

skereplade_001

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Hvor kommer patchwork og quiltning fra ?

Gesamten Beitrag lesen: Hvor kommer patchwork og quiltning fra ?

Amerika vil nogle måske sige. Fra Amish-folket vil andre måske gætte.

Men nej. Begge dele er endnu ældre og kommer fra forskellige steder i verden; fx Mellemøsten og Asien. Quiltning betyder at sy to stykker stof sammen med et lag vat, hvor syningen skal holde på vattet. Det kommer af det latinske ord "culcita", som betyder "udstoppet sæk". Det kan nemt spores tilbage til det gamle Egypten (34000 f.Kr.), hvor man bl.a. brugte metoden til at lave dyner af. Disse bragte korsridderne med hjem til Frankrig og England, hvor ordet blev ændret til "quiltning", og på dansk kom det til at hedde "vattæppe". I middelalderen brugte ridderne vatteret tøj under deres rustninger, bl.a. for at beskytte sig. Eller til skeder til deres våben.

Quiltemetoden har også været kendt af kineserne i hundredvis af år. Tænk bare på de vatterede jakker fra Kina (Mao-jakken). Her er vatteringen blevet brugt til dels at isolere tøjet, så man kunne holde varmen om vinteren og i de kolde egne. Og også her har man anvendt metoden til frembringelse af tøj til beskyttelse af soldater. 

Med korsriddere, opdagelsesrejsende og kolonisering er teknikkerne bragt til Europa, især England, som siden bragte metoderne til USA, da de emigrerede.

Jamen, hvad så med patchwork? Den må da komme fra Amerika.

Patchwork betyder "at arbejde med små stykker", fx at sy små stykker stof sammen til et større stykke. Og nej, den teknik kommer heller ikke fra USA. Der er fundet patchwork fra f.Kr. i både Kina, Indien og Egypten. I perioder, hvor adgangen til stof har været begrænset fx pga fattigdom, krig, handelsblokader eller andet, ja, så har kvinderne været nødt til at være opfindsomme, for familien skulle jo have tøj på kroppen og tæpper til at dække sig med om natten. Og så har de måttet klare sig med det, de havede; repareret med små lapper, sy tæpper af rester og sy nyt af gamler laser.

quilt_historie

Hvad er det så, der kommer fra Amerika?

I 1700-tallet starter udvandringen fra Europa til USA. Pga fattigdom, dårlig høst, drømmen om et bedre liv osv trækker europæere teltpælene op og drager vest på. Tusindvis af mennesker trodser strabadserne og begiver sig først ud på en månedsvis lang sejlads for derefter at tilbringe yderligere måneder på en waggon på vej ud i det vilde vest. Her er ingenting. Her har man kun det, man har bragt med sig bl.a. ens kunnen. Livet er hårdt for de første nybyggere; de kommer til ingenmandsland, træer skal fældes for at lave marker, huset skal bygges, mad skal skaffes og tilberedes, alt skal man lave selv. Det er derfor, at vi skal helt frem til 1800-tallet. før vi ser de første quilts med mønstre, som vi kopierer og leger med i dag. 

I 1800-tallet bliver symaskinen opfundet og med jernbanens indtog i midten af 1800-tallet og postordrefirmaernes start, så kan disse bringes ud til selv den fjerneste afkrog. I jernbanens første år bringes 80.000 symaskiner vest-på. Det er temmelig mange, når vi tænker på, hvor få mennesker der faktisk boede der. De travle kvinder brugte symaskinerne til at sy tøj og patchwork på. Selv Amish-folket anskaffer symaskiner, de er dog drevet med håndsving eller gas. Englænderne bragte "paper piecing" med sig, dvs at man syer patchwork på/med papir fx brugte man aviser eller breve bl.a. for at stive stoffet af. Så side om side med symaskinerne sys quilts enten i hånden eller på maskine afhængig af, hvad man havde råd til, hvilket man kan se på de gamle quilts. Som regel blev quiltsene dog håndquiltet. Men man ser også maskinquiltede tæpper. Det er her amerikanerne udvikler patchworken. I de små samfund mødes kvinderne og eksperimenterer, udveksler erfaringer og inspirerer hinanden, og det er her bl.a "blokkene" opstår og spredes. Kvinderne kigger sig omkring på deres omgivelser og lader sig inspirere af de mønstre, der er i dagligdagsting som fx stjernerne på himlen ("Stars of...") , mælkespandens låg ("Churn Dash"), møllevinger ("Windmill") og mange flere i deres arbejde med patchworken. Denne udvikling hænger sammen med muligheden for at få stof. Ja, der bruges rester og gamle, lasede skjorter. Men jernbanen og postordrefirmaerne har gjort det muligt at få stof tilsendt. I specielt England er industrialiseringen godt i gang, og det betyder, at der produceres stof i lange baner, som bla.a eksporteres til USA. Det er nu nemt at få stof, det er nemt at få en symaskine og det er nemt at få aviser, hvor nye blokke og inspiration spredes hurtigt. Og derfor udvikles patchwork og quiltning i USA.

I perioder går quiltningen i stå, nok fordi vi bliver rigere og har råd til at købe færdige varer. men i midten af 1900 får den en opblomstring og her udvikler amerikanerne teknikkerne, så vi i dag har linealer, skabeloner og pap i alverdens former. I 1960´erne med hippitiden søger vi tilbage til rødderne, og applikationer og patchwork bliver efter en længere pause igen populært især på børnetøj. Og også i Danmark, hvor det af en eller anden grund mest er paper piecing, der vinder frem.

Fremtiden for patchwork og quiltning??

For nogle år siden opstod en helt ny bevægelse indenfor patchwork og quiltning i USA; "Modern Quilting". Egentlig en misvisende titel, synes jeg, for det, de gør, er at gå tilbage til rødderne, dengang man eksperimenterede og afprøvede og inspirerede hinanden til nye mønstre med geometriske figurer og mønstre. Det er mønstre og quilts, der er inspireret af det liv, vi lever nu og de omgivelser, vi har, og som passer til et moderne hjem. Det er en forening, der vokser med lynets hastighed og worldwide. For i dag sker udviklingen lynhurtigt pga nettet. Vi behøver ikke vente på månedens avis, men kan i et splitsekund finde inspiration på velkendte blogs, pinterest, websides og Instagram, så nye blokke og inspiration spredes med lynets hastighed.

modern_quilting

Men hvad med Danmark? Her har vi i snart 50 år haft tradition for at kopiere gamle mønstre og sy over pap, som af en eller anden grund har været den foretrukne metode. Er det en hobby, der er ved at dø ud / tage en pause, som vi har set med andre hobbier? Fx har strikning og broderi været "dødt" i snart 30 år for nu at genopstå i et moderne design og nye spændende metoder og teknikker og sjovt garn. Og hækling, som jeg elskede som ung, har nærmest været ikkeeksisterende i 40 år for nu at live op på nye friske måder og være hot, hot. Eller følger vi med den amerikanske bølge og gør patchworken nutidig, legende og eksperimenterende ? Har dansk patchwork og quiltning brug for en pause, for at genopstå i nye former? Skal vi holde fast i vores traditioner med at sy over pap, som vi har gjort i snart 50 år? Skal vi kopiere quilts, eller skal vi gøre som de gjorde i gamle dage; eksperimentere, udvikle, afprøve? 

Hvad tænker du? Hvor er vi på vej hen i Danmark? 

 

 

 

 

 

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Hvordan vælger man den rigtige tråd ?

Gesamten Beitrag lesen: Hvordan vælger man den rigtige tråd ?

Sytråd maskine

Det kan være svært at vælge den rigtige sytråd, for udvalget er stort. Tråden skal passe til det, der skal sys, og så skal den passe til symaskinen og nålen. Når man syr patchwork, så vil man gerne have, at stingene er så usynlige som muligt, derfor skal man bruge en tynd, men stærk tråd. Til quiltningen må syningen gerne være synlig, så her kan bruges en tykkere tråd, måske en effekttråd.

Vælg en tråd af god kvalitet; den syr ensartede sting, fordi den er spundet ensartet, og trådspændingen på symaskinen forbliver ensartet. Man undgår at tråden springer eller springer sting over, og man undgår fnuller i maskinen.

Vælg en tråd fra et anerkendt mærke, så er du sikker på, du får en kvalitetstråd. En kvalitets tråd fra et anerkendt mærke er spundet af lange fibre. Det giver en ensartet, glat tråd. En billig tråd uden mærke er spundet af rester fra trådproduktionen dvs korte fibre. Derfor springer tråden og afsætter små fibre i symaskinen på sin vej, og det giver mange reparationer af symaskinen. Læs mere hos "Kyndbøll symaskiner".

Bomuld eller polyester?

Om man vil sy med bomulds- eller polyestertråd er en smagssag. Fordelene ved en bomuldstråd er, at den er lavet af samme materiale som stoffet, hvis man syr med bomuldsstoffer, og så kan den tåle høje varmegrader fra strygejernet. Men den er ofte tykkere end polyestertråden, selvom den har samme nummer. Det betyder stingene kan ses ved sammensyninger. Og da bomuldstråden fra naturen er en "stum" fiber, har den ikke samme elasticitet og styrke som polyestertråden. Og desværre afsætter den mange fnuller i symaskinen, så den skal renses ofte.

Polyestertråden, "Alle stoffers tråd", passer også til patchworkstoffer. Den har flere fordele; for det første griser den symaskinen mindre. Samtidig er den stærkere og mere holdbar, hvilket er en fordel, når man syr quilts, som man gerne vil have holder i mange år. Den er mere elastisk, stærk og smidig end bomuldstråden, dvs den springer ikke så let. Og krymper tråden i vask, så trækker tråden sig sammen, så den passer til sømmen.

Som regel kan man sagtens stryge på tråden ved høj varme, uden at der sker noget, men man kan risikere fx ved dampstrygning, og hvis man holder strygejernet længe over tråden, at den smelter.

Bomulds- og polyestertråd er de mest almindelige. Men man kan også sy med silke, rayon eller en blandingstråd. Vælg den tråd, du synes, fungerer godt i din maskine, og som giver et flot resultat. Blot skal du sikre dig, at tråden er farveægte og spundet ensartet. Og husk, at sytråd kan også blive for gammel og mør.

Her finder du sytråd

God sy-fornøjelse

Marianne

 

Gesamten Beitrag lesen
Veröffentlicht am von

Symaskinenåle

Gesamten Beitrag lesen: Symaskinenåle

Symaskinenåle

Symaskinenåle betegnes med numrene; 60-70-80-90-100, hvor 60 er den tyndeste og 100 den tykke til kraftige stoffer. Nålene findes i forskellige tykkelser, fordi en tyk nål laver grimme huller i et tyndt fint vævet stof. På pakken står der fx 70/10 - 70 er det europæiske størrelsesnummer på nålene, det er altså en fin nål. Nåle til husholdningsmaskiner betegnes med nr 130/705H system. Dette betyder, at nålen kan bruges til en almindelig symaskine. Har du en industrimaskine, så skal du tjekke, hvilket nålesystem, den bruger.

Symaskinenåle har 2 farvemarkeringer; den øverste fortæller hvilken type nål fx en jerseynål. Og den nederste fortæller hvilken størrelse.

Udskiftning af nåle:

En symaskinenål har et liv på ca 6-8 timers syning ! Det kan være endnu kortere, hvis stoffet er hårdt at sy i fx cowboystof, Så skift din nål ofte og pas på med at gemme brugte nåle, for efter et stykke tid har du glemt, hvor meget du har syet med nålen. Nåle slides og dermed forringes deres funktion. Slidte og beskadigede nåle kan bl.a. medføre at tråden knækker, ujævne sømme, overspring af sting mm.

På Kyndbøl symaskiners hjemmeside kan du læse, at 80% af de mest alvorlige fejl på symaskiner skyldes dårlig nål og tråd. Og 50% af fejl på nye symaskiner og overlocker skyldes anvendelse af dårlig kvalitet tråd og nål. Det kan blive en dyr fornøjelse at bruge slidte nåle og en billig tråd.

Typer af symaskinenåle

Der findes forskellige typer af symaskinenåle, sådan at man kan få nåle, der passer lige præcis til det man skal sy. Vælg den rigtige nål og få større syglæde. Her i butikken har vi kun nål og tråd i i den bedste kvalitet, for vi ved, hvor meget det betyder for dit syarbejde. Her (klik) kan du læse meget mere om symaskinenåle. 

Her finder du nålene (klik)

God fornøjelse med syningen

Marianne

Gesamten Beitrag lesen